Det centrale for os er at skabe et positivt rum for udviklingen af de mennesker vi arbejder med og samtidig vil vi gerne have det sjovt og gøre folk klogere på sig selv, hinanden og gerne naturen.
Vores teambuildings-aktiviteter kan bruges både som et afbræk i eller supplement til jeres eget program eller som en del af det program som vi planlægger for jer med fokus på f.eks. kommunikation og samarbejde.
Se eksempler på aktiviteter nederst på siden.[/text][clear by=”15px” id=”” class=””]
Den almindelige brede forståelse af teambuilding er, at det er en aktivitet som indeholder ”ryste-samme-aktiviteter” med fokus på samarbejde og kommunikation.
Men hvis I, som virksomhed, ønsker at skabe en reel udvikling af jeres team(s), kræver det noget mere. En dag med teambuilding kan være grundlaget, men det kræver også, at I forholder jer til og får italesat, hvor I gerne vil hen sammen og hvad I konkret skal gøre for at komme derhen.
Det er derfor vigtigt, at I først gør jer klart hvorfor I gør det og hvilke forventninger der er til processen. Derudover skal I også forholde jer til, hvad I vil gøre efter teambuildingsdagen, for at komme helt i mål. De oplevelser og ideer og tanker til ændringer I tager med hjem fra dagen, skal “trykprøves” når I kommer hjem i vante rammer. Og så skal der sættes mål og handlinger op, så der også sker noget konkret.
Det har vi forsøgt at beskrive i vores ”Teamudviklingsloop”, som I kan se her til højre. Og vi hjælper naturligvis gerne med hele forløbet – både ude i naturen og hjemme hus jer i konferencelokalet.
I kan downloade den fulde version af teamudviklings-loopet hér.[/text][clear by=”15px” id=”” class=””]